Indsendt kategoriseret under Nyheder.

som selvstændig producent af skilte- og facadeløsninger

Ringsted-virksomheden Tue Gruppen er tilbage under eget navn som producent af skilte- pylon- og facadeløsninger.
Tue Gruppen blev i 2012 del af det danske selskab Modulex. Men i 2015 har direktør og indehaver af Tue Gruppen, Niels Tue, valgt at trække sig ud af Modulex-samarbejdet for at videreføre virksomheden i eget regi.

– Efter nogle år med Modulex har jeg valgt at fortsætte med mine egne kunder. Tue Gruppen har en unik ekspertise inden for skilte, som flere og flere virksomheder efterspørger. Vi har netop investeret i ny maskinpark og har nyindrettet vores produktionslokaler på hovedkontoret på Huginsvej i Ringsted, så vi er toptunet til at køre videre som selvstændig virksomhed, siger direktør Niels Tue.

Virksomheden har p.t. ni medarbejdere, men Niels Tue forventer, at efterhånden som kunderne bliver opmærksomme på, at Tue Gruppen er tilbage i eget regi, vil mængden af ordrer stige og antallet af medarbejdere bliver øget.

– Vi leverer skilte og facadeløsninger, der er individuelt designede, ligesom vi tilbyder detailhandelskæder serieproduktion af skilte og facadebogstaver, siger Niels Tue.

Tue Gruppen har i 2015 haft fuld gang i opgaverne. Blandt nogle af opgaverne kan nævnes:

• Facadeskilte på AC Hotel Bella Sky på Amager.

• Dekorationslys restaurant i 50’er stil i den nye amerikanske burgerkæde Hwy 55 i Kolding.

• Et klassisk neonskilt til facaden på Sticks N Sushi i Borgergade i København

• Et 3 x12 kvm kunstværk med lys, stål og spejleffekt på Nykøbing Katedralskole i samarbejde med Astrid Krogh.

• Et 3,5 X 7 kvm neon-kunstværk til Printemps 150 år på Boulevard Haussmann i Paris i samarbejde med Astrid Krogh.

• En 35 meter høj lysskakt, der er dekoreret med fem cirkler på 2,5 diameter med RGB-lys til Karolinska Universitetssygehus i Stockholm i samarbejde med Astrid Krogh.

Tue Gruppen har hovedkontor i Ringsted og producer alt inden for skilte. Tue Gruppen fungerer både som producent af skilte og som rådgiver for store detailhandelskæder, centre og store enkeltkunder i ind- og udland. Virksomheden blev stiftet af Niels Tue i 1988.

Mere info kan fås hos direktør Niels Tue, Tue Gruppen, på telefon 4026 2669.